47.9K
Downloads
35
Episodes
Se op! Arkitekternes København handler om byens huse – og dem, der har tegnet dem. I en række samtaler med udvalgte eksperter zoomer museumsdirektør Marius Hansteen ind på bestemte bygninger – kendte og mindre kendte – i det københavnske bybillede. Hver podcast handler om én arkitekt. Tilsammen udgør de en levende og tilgængelig introduktion til de sidste 400 års københavnsk arkitekturhistorie. Podcastserien er produceret af Københavns Museum.
Episodes
Thursday Dec 14, 2023
Svenn Eske Kristensen (1905-2000)
Thursday Dec 14, 2023
Thursday Dec 14, 2023
Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af pionererne bag udviklingen af velfærdsstatens arkitektur. Han var opdraget i den funktionalistiske tradition, socialt bevidst og drevet af at tilføre hverdagslivet æstetisk kvalitet for så mange som muligt. Han afsøgte mulighederne i moderne byggeteknikker med faste standarder, fælles moduler og præfabrikerede elementer. Udtrykket er ofte lidt anonymt, præget af enkelthed og rationelle løsninger. Men også med en fin sans for detaljer og proportioner. Det gælder både i store boligbebyggelser som Dronningegården og Bellahøj, men også hans fantasifulde og innovative bidrag til fabriksbyggeriet på Carlsberg.
Gæst: Peter Thule Kristensen
Vært og tilrettelægger: Marius Hansteen
Producer: Ole Fugl Hørkilde
Redaktion: Maj Mølstrøm Christensen
Grafik: Jonas Lau Markussen
Musik: Bremer/McCoy
Få mere at vide om Københavns historie: www.copenhagen.dk
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.