47.9K
Downloads
35
Episodes
Se op! Arkitekternes København handler om byens huse – og dem, der har tegnet dem. I en række samtaler med udvalgte eksperter zoomer museumsdirektør Marius Hansteen ind på bestemte bygninger – kendte og mindre kendte – i det københavnske bybillede. Hver podcast handler om én arkitekt. Tilsammen udgør de en levende og tilgængelig introduktion til de sidste 400 års københavnsk arkitekturhistorie. Podcastserien er produceret af Københavns Museum.
Episodes
Friday Aug 30, 2024
Hans J. Holm (1835-1916)
Friday Aug 30, 2024
Friday Aug 30, 2024
Hans J. Holm (1835-1916) var virksom i en meget dynamisk periode, hvor byen undergik markante forandringer. Som sin læremester, Johan Herholdt, var han inspireret af især italiensk renæssance. Sundby Kirke, de mange karakteristiske kommuneskoler i røde tegl og Den Brune Kødby viser hans sikre greb om helheden og ofte lidt underspillede beherskelse af murstenens virkemidler. Han stod for opførelsen af både Mineralogisk Museum, det nuværende Naturhistoriske Museum, Overformynderiet, der i dag huser Københavns Museum, og Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Det Kongelige Bibliotek fremhæves ofte som hans hovedværk.
Gæst i studiet er Claus M. Smidt, kunsthistoriker og specialist i ældre arkitektur.
Dette afsnit er del af podcastserien ”Se op! Arkitekternes København”, som er gratis og produceret af Københavns Museum.
Læs mere om de enkelte afsnit og download kort med ruteforslag til din egen arkitektur-tur i København Københavns Museums hjemmeside: https://cphmuseum.kk.dk/om-museet/museets-podcasts/podcastserien-se-op-arkitekternes-koebenhavn
Gæst: Claus M. Smidt
Vært og tilrettelægger: Marius Hansteen
Producer: Ole Fugl Hørkilde
Redaktion: Camilla Haarby Hansen
Grafik: Jonas Lau Markussen
Musik: Bremer/McCoy
Få mere at vide om Københavns historie: www.copenhagen.dk
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.