53.1K
Downloads
35
Episodes
Se op! Arkitekternes København handler om byens huse – og dem, der har tegnet dem. I en række samtaler med udvalgte eksperter zoomer museumsdirektør Marius Hansteen ind på bestemte bygninger – kendte og mindre kendte – i det københavnske bybillede. Hver podcast handler om én arkitekt. Tilsammen udgør de en levende og tilgængelig introduktion til de sidste 400 års københavnsk arkitekturhistorie. Podcastserien er produceret af Københavns Museum.
Episodes
Friday Nov 08, 2024
G. F. Hetsch (1788-1864)
Friday Nov 08, 2024
Friday Nov 08, 2024
G.F. Hetsch (1788-1864) var født i Tyskland og skolet i klassicismen og fransk Empire. Han kom til Danmark i 1815, hvor han fik en meget central placering i dansk kunstliv som magtfuld arkitekturprofessor på Kunstakademiet og allestedsnærværende primus motor i udviklingen af dansk håndværk og kunstindustri – det vi i dag kalder design.
Det er begrænset hvad han fik opført i København. Hovedværket er synagogen i Krystalgade, men Hetsch er også manden bag Sankt Ansgar Kirke i Bredgade, de fine buegange nede ved Toldboden og Fibigers palæ på Sankt Annæ Plads. I de små formater er han især kendt for sine vaser for Den Kgl. Porcelainsfabrik, hvor han i mange år var kunstnerisk leder, og en håndfuld fine gravstene på Assistens Kirkegård.
Gæst i studiet er Peter Thule Kristensen, arkitekt, professor på Det Kgl. Akademi
Dette afsnit er del af podcastserien ”Se op! Arkitekternes København”, som er gratis og produceret af Københavns Museum.
Læs mere om de enkelte afsnit og download kort med ruteforslag til din egen arkitektur-tur i København Københavns Museums hjemmeside: https://cphmuseum.kk.dk/om-museet/museets-podcasts/podcastserien-se-op-arkitekternes-koebenhavn
Gæst: Peter Thule Kristensen
Vært og tilrettelægger: Marius Hansteen
Producer: Ole Fugl Hørkilde
Redaktion: Camilla Haarby Hansen
Grafik: Jonas Lau Markussen
Musik: Bremer/McCoy
Få mere at vide om Københavns historie: www.copenhagen.dk
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.